
Sådan er de
fleste dage
På efterskolen lever du sammen med 145 andre unge. For at det skal fungere, er det nødvendigt med lidt struktur:


En helt almindelig dag
- En helt almindelig dag på Gylling Efterskole starter med morgenmad kl. 7.30.
- Herefter mødes vi til morgensamling i foredragssalen, og så er dagen skudt i gang.
- Vi starter med rengøring. Hele skolen skal gøres rent – hver dag.
- Resten af dagen veksler mellem obligatoriske fag og valgfag, og der vil selvfølgelig også være gode pauser undervejs.
- Efter aftensmaden har vi en stilletime, hvor du kan lave lektier eller nyder en rolig stund på værelset.
- Om aftenen åbner efterskolelivet sig. Her kan du selv finde på, eller du kan deltage i de mange aktiviteter, vi tilbyder.
- Kl. 21.30 er det farvel til mobiltelefonerne, og kl. 22.00 siger vi godnat og tak for i dag.

Kontaktgruppe
Din kontaktgruppe er din nærmeste ‘familie’, mens du går på efterskole. I bor sammen, spiser sammen og deler praktiske opgaver og tjanser sammen.
Hver kontaktgruppe har en kontaktlærer, som har særligt øje for hvordan du og gruppen har det. Kontaktlæreren er den vigtigste forbindelse mellem skolen og dine forældre, og det vil hurtigt være den voksne på skolen, der kender dig bedst.
I den første tid af skoleåret bruger vi energi på, at I lærer hinanden rigtig godt at kende i kontaktgruppen, så det hurtigt bliver et trygt sted for dig at være.




















